Aller au contenu principal

Sommer-OL 1908


Sommer-OL 1908


Sommer-OL 1908 blev afholdt i London, Storbritannien. Legenes officielle navn var Den IV Olympiades Lege.

For fjerde gang i træk var der problemer med værtsnationen. Rom skulle havde været værtsby, men da Vesuv havde et udbrud var italienerne nødt til at bruge penge andetsteds. London overtog OL 1908. Desværre var byen også vært for en verdensudstilling samme år – noget som IOC havde lovet at undgå.

Selvom OL havde vind i sejlene efter Athen 1906 var London-legene ikke særligt vellykkede. De foregik igen over flere måneder. Ikke en gang demonstrationssporten cykelpolo kunne redde legene. Men over 2.000 atleter fra 21 lande deltog alligevel.

Englænderne havde bygget et gigantisk stadion med plads til 66.000 tilskuere. Det var her det hele skulle foregå – i bogstaveligste forstand. Tilskuerne kunne vælge mellem at kigge på en cykelbane, en løbebane, et svømmebassin (med udspringstårn) eller gymnastik og atletik. Eller det hele på en gang.

I London blev det besluttet at man fremover skulle bruge dommere fra diverse lande efter amerikanerne klagede over de britiske dommere og deres entusiasme for britiske deltagere.

Den danske fægter Ivan Osiier blev udtaget for første gang til OL 1908. Han blev udtaget for sidste gang til OL 1948 – også i London.

Medaljetabel

Top 10

Danskere

Danske deltagere:

  • 122 mænd
  • 0 kvinder

Danske medaljer:

Idrætsbegivenhederne

Boksning

Boksning var på det olympiske program for anden gang i legenes historie. Bortset fra australieren Baker, der vandt sølv i mellemvægt, var samtlige medaljevindere fra Storbritannien eller Irland, der dengang var under engelsk herredømme. Valdemar Holberg gjorde indtryk på arrangørerne af turneringen, men vandt ikke medalje.

Fodbold

For første gang ved OL blev der afholdt en officiel fodboldturnering. Turneringen blev afviklet som en cupturnering. 8 hold var tilmeldt, men Ungarn og Bøhmen meldte afbud, så kun 6 hold deltog, heraf to hold fra Frankrig.

Storbritannien vandt turneringen efter at have besejret Danmark i finalen med 2-0. I Danmarks 17-1-sejr over Frankrig A i semifinalen scorede Sophus "Krølben" Nielsen hele 10 mål. Han blev også turneringens topscorer med 11 mål i alt.

Kilder

  • RSSSF – IV. Olympiad London 1908 Football Tournament
  • Den officielle rapport fra OL 1908 Arkiveret 4. februar 2012 hos Wayback Machine
  • Historisk statistik fra DIF's officielle hjemmeside Arkiveret 31. juli 2018 hos Wayback Machine


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: Sommer-OL 1908 by Wikipedia (Historical)


Langue des articles



INVESTIGATION

Quelques articles à proximité

Non trouvé