François af Orléans, greve af Clermont (fransk: François Henri Louis Marie d'Orléans) (født 7. februar 1961 i Boulogne-Billancourt, Hauts-de-Seine, Île-de-France, Frankrig – død 30. december 2017 i Nantes, Bretagne, Pays de la Loire, Frankrig) var en fransk prins, der fra 1999 til 2017 var én af Frankrigs tre titulære kronprinser (dauphin de France).

Forfædre

Prins François var søn af prins Henri af Orléans og Marie-Thérèse af Württemberg og sønnesøn af prins Henri af Orléans, greve af Paris, der var fransk tronprætendent fra 1940 til 1999.

Dauphin de France

Prins François's farfar (Henri af Orléans, greve af Paris) døde den 9. juni 1999. Derefter blev François's far tronprætendent, og François selv blev titulær kronprins (dauphin de France).

Haresyge

Under graviditen blev prins François's mor inficeret med haresyge (Toxoplasma gondii).

Som følge af infektionen blev prins François mentalt handicappet. Derfor blev det besluttet, at han skulle under formynderskab, hvis at han skulle blive tronprætendent.

Kilder

• Philippe de Montjouvent, Le comte de Paris et sa descendance, Du Chaney Eds, Paris, 1998, ISBN 2-913211-00-3.
• Georges Poisson, Les Orléans, une famille en quête d'un trône, Perrin, Paris, 1999 ISBN 2-262-01583-X.
• Henri d'Orléans, Ma Vie, Tallandier, Paris, 2003.
• Henri d'Orléans, À mes fils, Albin Michel, Paris, 1990.

Karl IV af Bourbon hertug af Vendôme, (født 2. juni 1489, død 25. marts 1537) var en fransk adelsmand ved Frans 1. af Frankrig hof.

Han fødtes på Château de Vendôme som søn af François, greve af Vendôme og Marie af Luxemburg. I 1514 udnævntes han til pair af Frankrig, og han blev ophøjet fra greve af Vendôme til hertug af Vendôme. Han var tro mod kong Frans 1. og deltog i slaget ved Marignan 1515. Efter 1525, da kongen blev holdt fanget, blev han medlem af regentskabsrådet.

Den 18. maj 1513 giftede han sig med Françoise d'Alençon, enke efter François d'Orléans, greve af Dunois. De fik 13 børn. Et af dem var Anton af Bourbon (1518 – 1562), der blev konge af Navarra og blev far til kong Henrik 4. af Frankrig og Navarra.

Marie Amélie Françoise Hélène d'Orléans (født 13. januar 1865 på Ham House i Surrey i England, død 4. december 1909 i København) var prinsesse af Huset Orléans, en sidegren til den gamle franske kongeslægt Bourbon.

Familie

Prinsesse Marie var det ældste barn af Robert af Orléans, hertug af Chartres og hans hustru, Françoise af Orléans. De var begge børnebørn af kong Ludvig-Filip af Frankrig, Borgerkongen, den sidste franske konge. Maries farbroder var Greven af Paris og familiens overhoved.

Blandt Maries søskende var prins Jean, hertug af Guise, der senere blev overhoved for den franske kongefamilie, og søsteren Prinsesse Marguerite af Orléans, der var genstand for den senere Christian 10.s første forelskelse.

Ungdom

Marie boede de første år af sit liv i England, hvor hendes familie var flyttet til, mens deres rival, Napoleon 3., havde magten i Frankrig. Efter Napoleons fald flyttede familien i 1871 tilbage til Frankrig.

Familien levede en relativ normal eksistens og med få midler til rådighed, og Marie beskrev sig selv som "une bourgeoise".

Ægteskab

I 1885 i Frankrig blev hun gift med Prins Valdemar 1858-1939, den yngste søn af kong Christian IX og dronning Louise af Hessen.

Da Marie var katolik og Valdemar protestant, måtte de havde pavens godkendelse til ægteskabet. Den fik de på betingelse af, at eventuelle sønner skulle opdrages protestantisk, mens eventuelle døtre skulle opdrages katolsk.

Bryllupsfestlighederne foregik over flere dage, først med en civil vielse i Paris og senere en kirkelig vielse på slottet Château d'Eu, der tilhørte den franske kongefamilie.

Prinsesse af Danmark

Parret fik som bolig Det Gule Palæ i København og Bernstorff Slot lidt nord for byen.

Valdemar og Marie havde et godt ægteskab ifølge nogle kilder, mens andre påstår, at det var mindre lykkeligt. Prinsessen var ukonventionel og fulgte sit eget hjerte og ikke den kongelige etikette. Hun var klog, energisk og en begavet kunstner og maler. I den danske offentlighed var Marie en populær person. I familien var hun også forholdsvis vellidt, mens hendes slægtninge ikke brød sig om hendes facon og manglende værdighed. Marie selv var usnobbet, gik ind for social ligestilling og interesserede sig ikke for, hvad andre mente om hende. Marie fik Hoffets tilladelse til, meget mod sædvane, at bevæge sig ud i byen uden hoffolk.

Hun opdrog sine børn meget frit, og hjemmet var inspireret af hendes kunstneriske personlighed. Ofte var der besøg af tidens kunstnere, politikere og sømænd, da hendes mand var i flåden. Hun var på venskabelig fod med Herman Bang og skrev i et brev til ham: ”Man skal ikke lade sig affarve af sine omgivelser.”

Marie var politisk aktiv og arbejdede aktivt for at give Venstrereformpartiet del i den politiske magt i Danmark. Op til systemskiftet deltog hun i de rådslagninger med bl.a. H. N. Andersen, der førte til, at Johan Henrik Deuntzers blev udnævnt til Konseilspræsident. Som Christian 9.s "yndlingssvigerdatter" lykkedes det hende at påvirke kongen til at udnævne Deuntzer. Hun forsøgte ligeledes altid at varetage Frankrigs politiske interesser. Hendes politiske iver var noget, hendes svoger og svigerinde, kejser Alexander 3. og kejserinde Dagmar, fandt meget irriterende, da hun konstant sendte breve og opfordringer til dem.

Marie døde i 1909 efter kort tids sygdom, mens prins Valdemar var på en længere sørejse.

Anekdoter

Prinsesse Marie var på mange måder hjertelig og skilte sig ud. Da hun ankom til København, kastede en pige blandt tilskuerne en buket blomster lige igennem kareten, som prinsessen sad i, og da den ramte en taler, brød prinsessen ud i latter. Et andet eksempel på, at hun havde hjertet på rette sted, var, da hun som den eneste deltog i begravelsen af en af Københavns originaler. Ved ildebrand var prinsessen ofte at finde blandt dem, der hjalp til med slukningen. Hun blev udnævnt til æresbrandmajor og bar en særlig uniform.

Hun havde en ukonventionel tatovering på overarmen: Et anker og hendes ordsprog: "Qui s'en grogne, je m'en moque", der kan oversættes til: "Den, der brokker sig, er jeg ligeglad med".

Monumenter

Et monument for prinsesse Marie (en buste af Carl Martin-Hansen), finansieret af en indsamling, blev i 1912 opstillet på Langelinie tæt på St. Alban's English Church. En marmorbuste af hende står på Bernstorff Slot.

Slægt

Litteratur

• Bramsen, Bo (1992). Huset Glücksborg. Europas svigerfader og hans efterslægt (2. udgave). København: Forlaget Forum. ISBN 87-553-1843-6.
• Lerche, Anna; Mandal, Marcus (2003). En Kongelig Familie : historien om Christian 9. og hans europæiske efterslægt. København: Aschehoug. ISBN 8715106845.
• Skou, Kaare R. (2008). Land at lede: Folkestyrets dramatiske historie fra Grevinde Danner til Anders Fogh. København: Lindhardt og Ringhof. ISBN 978-87-11-31059-5.
• Skou, Kaare R. (2012). Politik der forandrede Danmark : 65 beretninger om landets vigtigste lovgivning 1848-2012. København: Forlaget Sohn. ISBN 9788771220643.
• Marie, Prinsesse i Dansk Biografisk Leksikon (1. udgave, bind 5, 1891), forfattet af Alexander Thorsøe

Se også

• Prinsesse Marie til Hest

Noter

Eksterne henvisninger

• Prinsesse Marie af Orléans på gravsted.dk
• Prinsesse Marie af Orléans i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk

Françoise af Orléans (1844–1925) var en fransk prinsesse, der var sønnedatter af kong Ludvig-Filip af Frankrig og datterdatter af kejser Pedro 1. af Brasilien. Fra 1926 blev nogle af hendes efterkommere været tronprætendenter til den franske trone. Én af hendes døtre giftede sig med prins Valdemar af Danmark, der var søn af Christian 9. af Danmark.

Forældre

Françoise af Orléans var datter af François af Orléans, fyrste af Joinville og Francisca af Brasilien, fyrstinde af Joinville.

Børn

Françoise af Orléans fik fem børn:

1. prinsesse Marie af Orléans (1865–1909), som i 1885 giftede sig med prins Valdemar af Danmark, (den yngste søn af kong Christian 9. af Danmark.
2. prins Robert af Orléans (1866–1885).
3. Henri, prins af Orléans (1867–1901), opdagelsesrejsende.
4. prinsesse Marguerite af Orléans (1869–1940), som i 1896 giftede sig med Marie-Armand-Patrice de Mac-Mahon, hertug af Magenta, søn af general (marskal fra 1859) og præsident (1873–1879) Patrice Mac-Mahon. Som helt ung havde Marguerite af Orléans været forelsket i den senere kong Christian 10. af Danmark.
5. Jean af Guise (1874–1940), hertug af Guise, Fra 1926 var han prætendent til titlen "Johan 2. af Frankrig". Efter 1940 har Jeans søn, sønnesøn og oldesøn efterfulgt ham som tronprætendenter.

Bibliografi

• (på fransk) Dominique Paoli, Fortunes et infortunes des princes d'Orléans 1848-1918, Artena, Paris, 2006.
• (på fransk) Jean-Charles Volkmann, Généalogie des rois et des princes, Éditions Jean-Paul Gisserot, Paris, 1998.

Referencer

Ludvig 1. af Bourbon-Condé (Louis 1, fyrste af Condé 7. maj 1530 – 13. marts 1569) var hugenotleder og general. Han grundlagde fyrstehuset Condé, der var en yngre gren af Huset Bourbon.

Slægt

Ludvig 1. var den 5. søn af Karl 4., hertug af Vendôme og yngre bror til Anton af Bourbon, som giftede sig med dronning Johanne 3. af Navarra. Deres søn (Ludvig 1.s brorsøn) blev kong Henrik 4. af Frankrig.

Ægteskaber

Ludvig 1.s første ægteskab var med Éléonore de Roye, grevinde af Roucy (1535–1564). Hun nedstammede fra slægten Conti.

De fik 11 børn:

• Henrik 1. af Bourbon-Condé (1552–1588), fyrste af Condé
• Charles af Bourbon-Condé, greve af Soissons
• François af Bourbon, prins af Conti
• Henri I. (1552–1588)
• Marguerite (1556–?), død ung
• Charles af Bourbon-Condé (1557–1558), greve af Valéry og Soissons
• François af Bourbon (1558–1614), fyrste af Conti
• Louis (1562–1563), greve af Anisy
• Charles 2. (1562–1594), ærkebiskop af Rouen, katolsk kandidat til den franske trone
• Madeleine (1563–1563)
• Catherine (1564–?) død ung

Ludvig 1.s andet ægteskab var med Françoise d'Orléans (1549–1601). Hun nedstammede fra Ludvig af Valois, hertug af Orléans (1372–1407), der var søn af Karl 5. af Frankrig (1338–1380), farfar til Ludvig 12. af Frankrig (1462–1515) og oldefar til Frans 1. af Frankrig (1494–1547).

I dette ægteskab blev der født tre børn.

Ludvig 1. havde mindst ét barn født uden for ægteskab.

Francois Henri-Houbart (født 26. december 1952 i Orléans) er en fransk organist.

Han er blevet uddannet hos Michel Chapuis, Suzanne Chaisemartin, Pierre Lantier og Pierre Cochereau. Han er nuværende titulaire ved Madeleinekirken, Paris siden 1979 og underviser i orgel ved École Nationale de Musique d'Orléans. Houbart er ridder af l'Ordre des Arts et des Lettres og desuden modtager af Médaille de Vermeil de la Ville de Paris.

Referencer

Filip af Orléans, hertug af Orléans, regent af Frankrig (fransk: Philippe Charles d'Orléans, duc d'Orléans; født 2. august 1674, død 2. december 1723) var en fransk prins.

Filip af Orléans var søn af det franske kongepar, Filip af Frankrig, Hertug af Orléans, Monsieur og Elisabet Charlotta af Pfalz, Madame. Orléans var Frankrigs regent, mens Ludvig 15. var mindreårig (1715-1723).

Børn

1. Mademoiselle de Valois (1693–1694)
2. Marie Louise Élisabeth af Orléans (1695–1719), gift med Karl af Frankrig, Hertug av Berry
3. Marie Louise Adélaïde af Orléans (1698–1743).
4. Charlotte Aglaé af Orléans (1700–1761), gift med Frans III d'Este, Hertug av Modena
5. Ludvig af Orléans, Hertug af Orléans (1700-1752) med Auguste af Baden-Baden
6. Louise Élisabeth af Orléans (1709–1742), gift med Ludvig 1. af Spanien.
7. Philippine Élisabeth af Orléans (1714–1734) Mademoiselle de Beaujolais.
8. Louise Diane af Orléans (1716–1736) med Louis François de Bourbon, Prins af Conti.

Kilder

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Gaston af Frankrig, Hertug af Orléans (fransk: Jean-Baptiste Gaston, Duc d'Orléans; 25. april 1608(1608-04-25) – 2. februar 1660) var en fransk prins.

Biografi

Gaston blev født den 25. april 1608 i Fontainebleau, Île-de-France, Frankrig. Han var en yngre søn af kong Henrik 4. af Frankrig og Marie af Medici. Han overtog titlen hertug af Orléans fra sin storebror Nicolas-Henri af Frankrig. Han var præsumptiv tronarving til den franske trone fra sin brors død i 1611 til sin nevø, den senere Ludvig 14.'s fødsel i 1638.

Han giftede sig første gang den 6. august 1626 i Nantes i Bretagne med Marie de Bourbon, Hertuginde af Montpensier, datter af Henri de Bourbon, Hertug af Montpensier og Henriette Catherine de Joyeuse. Han giftede sig anden gang den 31. januar 1632 i Nancy med Marguerite af Lorraine, datter af François 2., Hertug af Lorraine og Christine, Grevinde af Salm.

Gaston døde den 2. februar 1660 i en alder af 51 i Blois.

Referencer

Eksterne henvisninger

François af Orléans, fyrste af Joinville (født 14. august 1818 på slottet i Neuilly, Neuilly-sur-Seine, Hauts-de-Seine, død 16. juni 1900 i Paris) var en fransk prins. Han var en yngre søn af kong Ludvig-Filip af Frankrig. Siden 1926 har nogle af hans efterkommere forgæves gjort krav på den franske trone.

Forfædre

François af Orléans var bror til bl.a. Louise af Orléans (gift med Leopold 1. af Belgien og mor til Leopold 2. af Belgien) og Clémentine af Orléans (mor til Ferdinand 1. af Bulgarien)

François af Orléans var søn af kong Ludvig-Filip af Frankrig, sønnesøn af hertug Ludvig Filip af Orléans (Philippe Égalité) samt dattersøn af Ferdinand 1. af Begge Sicilier og Maria Karolina af Østrig.

Han var oldesøn af Ludvig Filip 1. af Orléans, Karl 3. af Spanien, den tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan og kejserinde Maria Theresia af Østrig.

Familie

François af Orléans var gift med Francisca af Brasilien, fyrstinde af Joinville. Hun var datter af Maria Leopoldina af Østrig og kejser Pedro 1. af Brasilien. De fik tre børn:

• Françoise af Orléans (1844–1925). Hun blev mor til prinsesse Marie af Orléans (gift med prins Valdemar af Danmark, der var søn af Christian 9. af Danmark). Desuden var hun mor til Henri, prins af Orléans og Jean af Guise. Jean var fransk tronprætendent i 1926–1940. Derefter var sønnen Henrik af Paris prætendent i 1940–1999.
• Pierre af Orléans, hertug af Penthièvre, flådeofficer.
• Marie Léopoldine af Orléans (født og død 30. oktober 1849)

Kilder

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

For alternative betydninger, se Marie af Orléans. (Se også artikler, som begynder med Marie af Orléans)

Marie af Orléans, hertuginde af Württemberg (fransk: Marie Christine Caroline Adélaide Françoise Léopoldine d'Orléans) (født 12. april 1813 i Palermo, Kongeriget Sicilien – død 6. januar 1839 i Pisa, Storhertugdømmet Toscana var en fransk prinsesse, der blev en titulær tysk hertuginde. Mens var hun ugift, var hun kendt som Mademoiselle de Valois.

Hun var den næstældste datter og tredje ældste barn af kong Ludvig-Filip af Frankrig.

I 1891–1917 var hendes søn tronfølger i Württemberg. I 1917–1918 var en sønnesøn tronfølger. Fra 1921 er hendes efterkommere tronprætendenter i Württemberg. En anden gren af hendes efterkommere står til at blive orléanistiske tronprætendenter i Frankrig.

Forfædre

Marie af Orléans var søster til bl.a. Louise af Orléans (gift med Leopold 1. af Belgien og mor til Leopold 2. af Belgien) og Clémentine af Orléans (mor til Ferdinand 1. af Bulgarien)

Marie af Orléans var datter af kong Ludvig-Filip af Frankrig, sønnedatter af hertug Ludvig Filip af Orléans (Philippe Égalité) samt datterdatter af Ferdinand 1. af Begge Sicilier og Maria Karolina af Østrig.

Hun var oldedatter af Ludvig Filip 1. af Orléans, Karl 3. af Spanien, den tysk-romerske kejser Frans 1. Stefan og kejserinde Maria Theresia af Østrig.

Familie

Marie af Orléans var gift med Alexander af Württemberg (1804–1881).

I deres korte ægteskab nåede Marie og Alexander at få én søn, som morfaderen og mormoderen opdrog i deres (og moderens) katolske tro. Derved blev den katolske linje af Huset Württemberg grundlagt. Siden 1921 tilhører Württembergs tronprætendenter den katolske linje.

Marie af Orléans's tipoldedatter (Marie-Thérèse af Württemberg, hertuginde af Montpensier (født 1934)) har været gift med den nuværende orléanistiske tronprætendent. Marie-Thérèse er mor til én af de titulære franske tronfølgere.

Kilder

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.