Rée er en jødisk slægt, der 1727 indvandrede til Fredericia med Isac Philip Rée (død 1747) fra Hamborg, hvor hans forfædre var kendte købmænd i det 17. århundrede og regnedes til de ældste jødiske familier. Blandt sønnesønnerne af den danske grens stamfader var handelsmand i Fredericia Philip Hartvig Rée (1744-1799), hvis ene søn, Hartvig Philip Rée (1778-1859), der blev gift med sin kusine Thamar (Therese) Rée (ca. 1783-1850), var fader til bladredaktør og politiker Bernhard Philip Rée (1813-1868), til handelsmanden Julius Rée (1817-1874), hvis søn var kreditforeningsdirektør Eduard Philip Rée (1856-1918), og til pianist Anton Hartvig Rée (1820-1886) samt til Frederikke Rée (1814-1889), som i sit ægteskab med handelsmand og fabrikant i Aalborg Søren Levinsen (1817-1882) blev moder til sognepræst i Helsingør Henrik Isidor Levinsen (1848-1909).

En anden søn, købmand i Aalborg Simon Philip Rée (1784-1814), var ved sin datter Eva (Emma) (1812-1882) morfader til brødrene, pianist (Seligmann) Fritz Hartvigson (1841-1919) og pianist, professor Anton Hartvigson (1845-1911). En tredje søn, købmand Isac Philip Rée (1790-1845), som boede i Randers, senere i Hamborg, var farfader til ingeniør, rosportstekniker Herman Rée (1872-1945), hvis søsterdatter, Gerda Sara Johanne Hirsch (1878-1966), var gift med overretssagfører Otto Michael Bing (1874-1951). Den fjerde søn, bogtrykker i Aalborg Nathan Philip Rée (1795-1834), havde datteren Caroline Johanne (1832-1888), som var gift med sognepræst Lorents Johannes Levinsen (1821-1905) og bl.a. havde sønnerne præsten Johannes Levinsen (1853-1884) og kontorchef i Krigsministeriet, oberst Anton Levinsen (1859-1920).

En anden af stamfaderens sønnesønner var købmand i Fredericia Levin Hartvig Rée (ca. 1759-1835), hvis søn, grosserer Herman Ludvig Rée (1790-1853), i sit ægteskab med Marie von Halle (1789-1845) bl.a. havde sønnen rådmand Ferdinand Theodor Rée (1820-1879), fader til højesteretssagfører Gerhard Müller Rée (1858-1931), hvis søn var teaterarkitekt i Hollywood Max Emil Rée (1889-), og døtrene Fanny Caroline Elisabeth (1814-1843), moder til Louise Mogensine Ibsen, som blev gift med redaktør og politiker Carl Steen Andersen Bille, Johanne Christiane, der blev gift med kreditforeningsdirektør Christian Ludvig August Herforth, og Louise Petræa Cecilie (1825-1898), som i sit ægteskab med grosserer Vilhelm Christian Emil Thielsen (1821-1884) blev moder til bl.a. frihavnsdirektør Evald Thielsen (1851-1916) og til Fanny Thielsen (1853-1919), der blev gift med ejer af Den kgl. Porcelainsfabrik Gustav Adolf Falck (1833-1892).

Uklart tilhørsforhold

Olga Rée (1869–1915) og Jens Peder Stensmark (Jensen) (1864–1943) var forældre til fiskeriminister Knud Rée (1895-1972), som var fader til Eva (1920-2009) og Kirsten Ree.

Vekselerer Ivar Müller Rée (1867-1948) var gift med Dagmar Amalie Ingeborg Albeck (1874-1956) og fader til cand.polit. Dorrit Rée (1898-1949), gift med professor Carl Iversen, og til billedhugger Helen Schou (1905-2006), gift med direktør Holger Høiriis Schou.

Christian Ree var fader til erhvervsmanden Karsten Ree (født 1945).

Kilder

• Josef Fischer, "Rée", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.
• Josef Fischer: Hartvig Philip Rée og hans Slægt, 1912.

Eva Olga Ree Hinrichsen f. Ree Jensen (30. august 1920 i Esbjerg – 21. juni 2009) var en dansk journalist, redaktør og politiker.

Ree, der var datter af redaktør Knud Ree, blev efter studentereksamen uddanent journalist fra dagbladet Vestkysten. Senere blev hun ansat ved Berlingske Aftenavis og i 1945 til B.T.. Senere kom hun til DR som den første kvindelige journalist nogensinde. Hun blev programredaktør i aktualitets- og oplysningsafdelingen i 1961. I 1964 blev hun programredaktør og chef for P3. Fra 1974 til 1984 var hun programredaktør i nyheds- og aktualitetsafdelingen og redaktør for indvandrerstoffet. Hun forlod DR i 1994.

Eva Ree havde desuden en politisk karriere. Hun var folketingsmedlem fra 1966 til 1971, valgt for partiet Venstre. Hun markerede sig bl.a. som modstander af Danmarks NATO-medlemskab og var ivrig tilhænger af at nedsætte valgretsalderen til 18 år.

Kildeangivelser

Der er for få eller ingen kildehenvisninger i denne artikel, hvilket er et problem. Du kan hjælpe ved at angive troværdige kilder til de påstande, som fremføres i artiklen.

Eksterne henvisninger

• Eva Ree på Filmdatabasen
• Eva Ree på Svensk Filmdatabas (svensk)
• Eva Ree på gravsted.dk

Julius Rée (1. juni 1817 i Aarhus – 3. september 1874) var en dansk handelsmand og politiker, bror til Anton og Bernhard Rée og far til Eduard Rée.

Han var søn af grosserer Hartvig Philip Rée. Han nedsatte sig 1842 som købmand i Randers, hvor han efterhånden kom til at beklæde en stor mængde tillidsposter. Således var han medlem af havnekommissionen, af borgerrepræsentationen og af repræsentantskabet for den mosaiske menighed. Af denne menighed blev han efter sin bortrejse fra byen udnævnt til æresmedlem. Endvidere var han medlem af nogle kommissioner, der nedsattes angående spørgsmålet om sejlbargørelsen af Gudenå. I Randers ægtede han 15. januar 1845 sin kusine Louise Lipmann (1824-1893), datter af købmand Lipmann i Aalborg. I foråret 1857 rejste han til København, hvor han nedsatte sig som grosserer. 1864 valgtes han i Randers til medlem af Rigsrådets og Rigsdagens Folketing, i hvilke forsamlinger han havde sæde henholdsvis til forfatningsforandringen 1866 og til sin død. 1866 var han medstifter af Creditkassen for Landejendomme i Østifterne, af hvis direktion han var medlem til 1874.

Rée havde betydelig interesse for offentlige anliggender og for litterære sysler, særlig i historisk retning, og han har foruden en stor mængde bladartikler angående handels- og næringsforhold skrevet en del historiske afhandlinger, deriblandt "Nogle Undersøgelser over Norges Forhold i 1814", der offentliggjordes i Dansk Maanedsskrift. Han døde efter en langvarig sygdom 3. september 1874.

Kilder

• E. Meyer, "Julius Rée", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
• Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.

Eksterne henvisninger

• Julius Rée på gravsted.dk

Ree Park Safari er en safaripark, der ligger ved Ebeltoft på Djursland. Selve parken er cirka 70 hektar stor, men da parken ejer en del omkringliggende jord kommer totalarealet på omkring 125 hektar.^{[kilde mangler]}

Parken blev grundlagt i 1991 af Frans Kilde Hansen og hed Ebeltoft Dyrepark. Den blev i 1993 overtaget af Lars Thye og ændrede navn til Ebeltoft Zoo og var tænkt som en naturpark med smukke anlæg, legefaciliteter og klappedyr. Siden overtog Merete og Henrik Elsass i 1998 og parken skiftede navn til Ebeltoft Zoo & Safari, hvorefter en egentlig zoologisk have blev planlagt. Tidligere anlæg blev revet ned for at gøre plads til den geografiske opdeling af parken, som den er i dag. Som noget nyt kom der senere hen også Land Rover-safari.

I 2006 overtog Karsten Ree parken, der fik sit nuværende navn. Samtidig med skiftet kom flere geparder til parken, som så blev et af Europas største avlscentre.

I 2007 blev parken medlem af DAZA og EAZA.

Direktør Jesper Stagegaard er vært på DRs program Tæt på dyrene, hvor han tager rundt og fortæller om de forskellige dyr.

Generelt

Ree Park har omkring 80 forskellige dyrearter. Parken er delt op efter kontinenter, og de fleste af dyrene går ofte sammen med deres geografiske artsfæller. Eksempelvis går de arktisk ulve og sortbjørnene i samme store anlæg på den Nordamerikanske prærie. Aberne er delt op på "abeøer", med hver deres unikke abearter som kattalemur, vari lemur, dødningehovedaber og edderkopaber.

Parken går meget op i at give dyrene et så naturligt miljø som muligt i fangenskab. Det har gjort parken kendt for sine store anlæg, hvoraf det største er 11,5 hektar. Særligt geparderne er en stor attraktion, da det er de eneste geparder i Danmark. Især avlsarbejdet har gjort parken kendt i andre lande, da parken ofte har unger, selv om det er meget svært at få geparder til at parre sig i fangeskab.

Parken gik i 2009 med i projektarbejdet om bevarelsen af katangaløven (den sydvestafrikanske løve), et af de mest truede rovdyr i verden.

Et af Ree Parks nyeste projekter er det sorte næsehorn. Dyret "Thabo" kom til parken i 2010 som det første sorte næsehorn i Danmark.

Alle disse projekter er en del af European Endangered Species Programme (EEP), et europæisk avlsprogram til bevarelse af truede dyrearter. Ud over de nævnte dyrearter, som er med i EEP, kan følgende dyr opleves:

• Afrikansk Vildhund
• Hvidhåndet Gibbonabe.
• Europæisk bison
• Gulstrubet mår
• Rød panda
• Asiatisk dværgodder
• Bongo antilope
• Sandkat

Der findes også andre dyrearter som blisbukke, alpakaer, maraer og onager.

Referencer

Eksterne henvisninger

• Reepark.dk
• Tæt på dyrene – DR

Anne Marie Elisabeth Rée (født 1. maj 1835, død 13. august 1900) var en dansk bladudgiver.

Marie Rée var datter af redaktør og udgiver af Fyens Stiftstidende, Nicolaus Peter Heinrich Seedorff og Ane Kirstine Sophie Paludan, da hun var 17 år blev hun gift med redaktøren for Aalborg Stiftstidende, venstrepolitikeren Bernhard Philip Rée, hendes ægtemand bliver erklæret sindssyg og dør på sindssygehospitalet i Aarhus i 1868. I 1872 er Marie Rée eneindehaver af Aalborg Stiftstidende, flere gange må hun afskedige sine redaktører for at bevare sit privilegium, fordi regeringen er utilfreds med avisens kritiske holdninger. Hendes søn Theodor død påvirker hende blandt andet til at tage imod en plejesøn, Carl Bratli, der bliver en kendt sprogvidenskabelig og historisk forfatter. I sit testamente, gav hun sin villa i Hasseris til oprettelsen af et drengehjem, der skulle bære hendes søns navn. I dag er Theodorsminde et behandlingshjem.

Eksterne henvisninger

• Marie Rée i Dansk Kvindebiografisk Leksikon på Lex.dk, tidl. Kvinfo.dk
• Marie Rée på gravsted.dk

Max Emil Rée (7. oktober 1889 i København – 7. marts 1953 Los Angeles, USA) var en dansk scenograf og kostumedesigner, der som den første dansker vandt en Oscar for sin scenografi til westernfilmen Cimarron fra 1931.

Max Rée som var uddannet arkitekt startede som kostumedesigner på Dagmarteatret i København, hvor den tyske teatermand Max Reinhardt satte en forestilling op. Reinhardt blev begejstret for Rées arbejde og engagerede ham til flere forestillinger i Stockholm og Berlin. I 1925 tog Max Rée til Hollywood, hvor han fik en stor karriere som både kostumedesigner ("costume designer") og scenograf ("art director") hos filmselskaberne MGM, First National Pictures og RKO. Her skabte han bl.a. filmkostumer til store stjerner som Greta Garbo, Lillian Gish og Gloria Swanson og nåede at arbejde på ca. 150 filmproduktioner. Fra 1932 og frem til hans død arbejdede han primært inden for teater og tv.

Max Rée fader var højesteretssagfører Gerhard Müller Rée (1858-1931), søsteren Fanny Caroline Elisabeth (1814-1843), var moder til Louise Mogensine Ibsen, som blev gift med redaktør og politiker Carl Steen Andersen Bille, søsteren Johanne Christiane, der blev gift med kreditforeningsdirektør Christian Ludvig August Herforth, og Louise Petræa Cecilie (1825-1898), som i sit ægteskab med grosserer Vilhelm Christian Emil Thielsen (1821-1884) blev moder til bl.a. frihavnsdirektør Evald Thielsen (1851-1916) og til Fanny Thielsen (1853-1919), der blev gift med ejer af Den kgl. Porcelainsfabrik Gustav Adolf Falck (1833-1892).

Max Rée blev amerikansk statsborger 1931 og døde af kræft i 1953 i Los Angeles, 63 år gammel.

Eksterne henvisninger

• Max Rée Arkiveret 6. februar 2007 hos Wayback Machine i Det Danske Filminstituts samlinger
• Max Rée på Internet Movie Database (engelsk)
• Max Rée på Filmdatabasen
• Max Rée på AllMovie (engelsk)
• Max Rée på The Movie Database (engelsk)
• Max Rée på Internet Broadway Database (engelsk)

Anton Hartvig Rée var en dansk pianist og forfatter; født i Aarhus 5. oktober 1820; død i København 20. december 1886.

Han studerede i Hamborg under Jacques Smitt og Karl Krebs, i Wien under Halm og i Paris. I 1842 bosatte han sig i København, hvor han samlede et stort antal elever omkring sig og hvor hans overlegne teknik vandt ham en plads blandt de vigtigste pianister i dag. Hans mest berømte elev var August Winding.

I 1866, da Københavns Musikkonservatorium blev oprettet, blev han en af dets første lærere. Anton Ree komponerede nogle stykker til pianoforte og var forfatter til flere artikler i danske og tyske musikalske tidsskrifter. Han skrev også et værdifuldt værk på klaveret med titlen "Bidrag til Klaverspillets Teknik" (København, 1892) og et essay om den generelle musikhistorie med titlen "Musikhistoriske Momenter" (ib. 1893).

Kilder og henvisninger

• Anton Rée på gravsted.dk <
• Rée, Anton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)
• Rée, Anton i Nordisk familjebok (2. udgave, 1915)
• Værker og noder på imslp.org