Aller au contenu principal

High Street Kensington Station


High Street Kensington Station


High Street Kensington Station er en London Underground-station på Kensington High Street.

Stationen er på Circle line mellem Gloucester Road og Notting Hill Gate og på District line mellem Earl's Court og Notting Hill Gate. Den ligger i takstzone 1.

Stationskomplekset indeholder detailforretninger (inklusive en Marks & Spencer og en Pret A Manger). Selve stationen har fire perronspor – to gennemkørselsspor og to vendespor. Spor 1 benyttes til Circle line mod uret og vestgående District line-tog mod henholdsvis Gloucester Road og Earl's Court. Spor 2 benyttes til Circle line med uret og østgående District line-tog mod Edgware Road. Spor 3 og 4 benyttes til vendende District line-tog fra Earl's Court. Spor 3 benyttes som regel af Olympia-togene og spor 4 benyttes oftest kun først og sidst på dagen. Der var tidligere et venterum mellem spor 2 og 3, men dette blev lavet til et personalerum for lokomotivførerer kort før Circle lines forlængelse til Hammersmith blev implementeret i december 2009.

Lige syd for stationen diverger Circle og District lines.

Det typiske betjeningsmønster uden for myldretiden er for denne station:

  • 14 tog pr. time til Edgware Road via Paddington (6 tog er District line og 8 tog er Circle line)
  • 6 tog pr. time til Wimbledon via Earl's Court (District line)
  • 3 tog pr. time til Kensington (Olympia) via Earl's Court (District line)
  • 8 tog pr. time mod uret på Circle line via Victoria og Embankment til Hammersmith

Transportforbindelser

London buslinjer 9, 10, 27, 28, 49, 52, 70, 328, 452, C1, natlinjer N9, N28, N31, N52 og fjernbuslinje 701/702.

Galleri

Referencer


Text submitted to CC-BY-SA license. Source: High Street Kensington Station by Wikipedia (Historical)


Langue des articles



Quelques articles à proximité