Den britiske højesteret (Supreme Court of the United Kingdom) er en af de højeste domstole i Storbritannien og sidste appelinstans i civile og strafferetlige sager under engelsk ret og nordirsk ret, samt civile sager under skotsk ret; den skotske landsret er sidste appelinstans i strafferetlige sager i Skotland. Det usædvanlige ved det britiske retssystem er, at det ikke har en enkelt højeste domstol på nationalt plan. Statsrådets Retsudvalg er således den sidste appelinstans på en række sagsområder af mindre praktisk relevans, som falder udenfor højesterets kompetence. Højesteretten har i forbindelse med sin skabelse fået overført kompetencer fra Retsudvalget til at afgøre tvister, der udspringer af den britiske decentraliseringsproces og som derfor vedrører de decentrale regeringers legale beføjelser eller den regulering, de decentrale parlamenter gennemfører.
Retten deler bygning med Statsrådets Retsudvalg i Middlesex Guildhall på Parliament Square i London.
Den britiske højesteret blev etableret ved forfatningsreformloven af 2005 og påbegyndte sit arbejde den 1. oktober 2009. På denne dato overtog den de juridiske funktioner, som Overhusets Appeludvalg tidligere havde varetaget.
Idéen om at skabe en højesteret for hele Det Forenede Kongerige blev første gang luftet i konsultationspapir. fra det ikke længer eksisterende Department of Constitutional Affairs i 2003. Selvom det hér blev bemærket, at der ikke havde været nogen kritik af de siddende dommere i Overhusets Appeludvalg eller noget der tydede på, at der havde været foretaget uretmæssig forskelsbehandling, blev det alligevel fremført, at den faktiske adskillelse af overhusets juridiske og lovgivende funktioner også burde gøres eksplicit.
På den ene side anså man det for betænkeligt, at det eksisterende system kunne opretholde den fornødne gennemsigtighed. Ligeledes var man bekymret for, at den offentlige forståelse af det eksisterende systems struktur var for ringe og kunne føre til misforståelser.
På den anden side kunne man godt se, at hensynet til gennemsigtighed ville føre til, at appeludvalgets dommere ville få en for stor afstand fra lovgivningsprocessen og dermed reducere værdien af både domme og lovgivning. Dernæst blev det pointeret, at det eksisterende system havde fungeret upåklageligt og tilmed ikke var så stor en økonomisk byrde, som en eventuel ny højesteret ville blive.
Reformerne var kontroversielle og blev gennemført med kun en ringe konsultation. Først efterfølgende blev tiltagene debatteret i parlamentet.
Den britiske højesteret består af tolv dommere, hvis arbejde støttes af en juridisk og administrativ stab. Da retten har kompetence indenfor alle de tre jurisdiktioner i Storbritannien, er den ikke en organisatorisk del af den normale domstolsstruktur i England og Wales, Nordirland og Skotland, men fungerer uafhængigt heraf.
Britiske højesteretsdommere er ikke udpeget for en bestemt periode, men kan fjernes af parlamentet. Enhver britisk dommer, inklusiv højesteretsdommere, er tvunget til at fratræde sit embede fra når han fylder 70 år, med mindre han er udpeget før 1995; i så fald er fratrædelsesalderen 75 år.
Foruden de tolv permanente dommere kan retspræsidenten anmode dommere fra retterne på niveau under højesteret om at deltage i rettens arbejde som fungerende dommere.
Forfatningsreformloven af 2005 fastsætter en procedure for udpegning af dommere til den britiske højesteret. Når der er behov for at besætte et dommerembede, vil der blive nedsat en ad hoc udvælgelseskommission, som vil udpege den nye dommer. Denne kommission vil altid bestå af retspræsidenten, viceretspræsidenten og en repræsentant fra henholdsvis England og Wales, Nordirland og Skotland. Da dommere kan afsættes af parlamentet efter deres udnævnelse, er der ikke indbygget nogen godkendelsesproces i dette system. Efter de nye regler er det ikke længer en nødvendighed, at de kommende dommere samtidig med deres udnævnelse adles.
Den britiske højesteret består af i alt 12 dommere. Da den skulle påbegynde sit arbejde den 1. oktober 2009, blev ti eksisterende medlemmer af Overhusets Appeludvalg automatisk ansat som højesteretsdommere. Den 11. plads i dommerkollegiet tilfaldt Lord Clarke af Stone-cum-Ebony, der således er den første direkte udpegede højesteretsdommer i Storbritannien. Lord Neuberger af Abbotsbury, som også var medlem af Overhusets Appeludvalg, overtog i forbindelse med omflytningen Lord Clarke af Stone-cum-Ebonys tidligere post som Master of the Rolls og flyttede derfor ikke med over i den nye ret. Sir John Dyson blev den 12. og sidste højesteretsdommer den 13. april 2010.
Baron Phillips af Worth Matravers blev den 1. oktober 2009, som en følge af sin anciennitet, valgt som domstolens første præsident.
I efteråret 2017 havde ni af de oprindelige 12 dommere forladt retten. De fleste var blevet pensionerede.
Efter anciennitet var de første 12 dommere:
Owlapps.net - since 2012 - Les chouettes applications du hibou