Anton Hartvig Rée var en dansk pianist og forfatter; født i Aarhus 5. oktober 1820; død i København 20. december 1886.

Han studerede i Hamborg under Jacques Smitt og Karl Krebs, i Wien under Halm og i Paris. I 1842 bosatte han sig i København, hvor han samlede et stort antal elever omkring sig og hvor hans overlegne teknik vandt ham en plads blandt de vigtigste pianister i dag. Hans mest berømte elev var August Winding.

I 1866, da Københavns Musikkonservatorium blev oprettet, blev han en af dets første lærere. Anton Ree komponerede nogle stykker til pianoforte og var forfatter til flere artikler i danske og tyske musikalske tidsskrifter. Han skrev også et værdifuldt værk på klaveret med titlen "Bidrag til Klaverspillets Teknik" (København, 1892) og et essay om den generelle musikhistorie med titlen "Musikhistoriske Momenter" (ib. 1893).

Kilder og henvisninger

• Anton Rée på gravsted.dk <
• Rée, Anton i Salmonsens Konversationsleksikon (2. udgave, 1925)
• Rée, Anton i Nordisk familjebok (2. udgave, 1915)
• Værker og noder på imslp.org

Rée er en jødisk slægt, der 1727 indvandrede til Fredericia med Isac Philip Rée (død 1747) fra Hamborg, hvor hans forfædre var kendte købmænd i det 17. århundrede og regnedes til de ældste jødiske familier. Blandt sønnesønnerne af den danske grens stamfader var handelsmand i Fredericia Philip Hartvig Rée (1744-1799), hvis ene søn, Hartvig Philip Rée (1778-1859), der blev gift med sin kusine Thamar (Therese) Rée (ca. 1783-1850), var fader til bladredaktør og politiker Bernhard Philip Rée (1813-1868), til handelsmanden Julius Rée (1817-1874), hvis søn var kreditforeningsdirektør Eduard Philip Rée (1856-1918), og til pianist Anton Hartvig Rée (1820-1886) samt til Frederikke Rée (1814-1889), som i sit ægteskab med handelsmand og fabrikant i Aalborg Søren Levinsen (1817-1882) blev moder til sognepræst i Helsingør Henrik Isidor Levinsen (1848-1909).

En anden søn, købmand i Aalborg Simon Philip Rée (1784-1814), var ved sin datter Eva (Emma) (1812-1882) morfader til brødrene, pianist (Seligmann) Fritz Hartvigson (1841-1919) og pianist, professor Anton Hartvigson (1845-1911). En tredje søn, købmand Isac Philip Rée (1790-1845), som boede i Randers, senere i Hamborg, var farfader til ingeniør, rosportstekniker Herman Rée (1872-1945), hvis søsterdatter, Gerda Sara Johanne Hirsch (1878-1966), var gift med overretssagfører Otto Michael Bing (1874-1951). Den fjerde søn, bogtrykker i Aalborg Nathan Philip Rée (1795-1834), havde datteren Caroline Johanne (1832-1888), som var gift med sognepræst Lorents Johannes Levinsen (1821-1905) og bl.a. havde sønnerne præsten Johannes Levinsen (1853-1884) og kontorchef i Krigsministeriet, oberst Anton Levinsen (1859-1920).

En anden af stamfaderens sønnesønner var købmand i Fredericia Levin Hartvig Rée (ca. 1759-1835), hvis søn, grosserer Herman Ludvig Rée (1790-1853), i sit ægteskab med Marie von Halle (1789-1845) bl.a. havde sønnen rådmand Ferdinand Theodor Rée (1820-1879), fader til højesteretssagfører Gerhard Müller Rée (1858-1931), hvis søn var teaterarkitekt i Hollywood Max Emil Rée (1889-), og døtrene Fanny Caroline Elisabeth (1814-1843), moder til Louise Mogensine Ibsen, som blev gift med redaktør og politiker Carl Steen Andersen Bille, Johanne Christiane, der blev gift med kreditforeningsdirektør Christian Ludvig August Herforth, og Louise Petræa Cecilie (1825-1898), som i sit ægteskab med grosserer Vilhelm Christian Emil Thielsen (1821-1884) blev moder til bl.a. frihavnsdirektør Evald Thielsen (1851-1916) og til Fanny Thielsen (1853-1919), der blev gift med ejer af Den kgl. Porcelainsfabrik Gustav Adolf Falck (1833-1892).

Uklart tilhørsforhold

Olga Rée (1869–1915) og Jens Peder Stensmark (Jensen) (1864–1943) var forældre til fiskeriminister Knud Rée (1895-1972), som var fader til Eva (1920-2009) og Kirsten Ree.

Vekselerer Ivar Müller Rée (1867-1948) var gift med Dagmar Amalie Ingeborg Albeck (1874-1956) og fader til cand.polit. Dorrit Rée (1898-1949), gift med professor Carl Iversen, og til billedhugger Helen Schou (1905-2006), gift med direktør Holger Høiriis Schou.

Christian Ree var fader til erhvervsmanden Karsten Ree (født 1945).

Kilder

• Josef Fischer, "Rée", i: Povl Engelstoft & Svend Dahl (red.), Dansk Biografisk Leksikon, København: J.H. Schultz Forlag 1932-44.
• Josef Fischer: Hartvig Philip Rée og hans Slægt, 1912.

Bernhard Philip Rée (født 18. juli 1813 i Aarhus, død 13. november 1868 på Jydske Asyl) var en dansk bladredaktør og politiker, broder til Anton og Julius Rée.

Redaktør

Han var en søn af grosserer Hartvig Philip Rée, blev 1830 student fra sin fødebys lærde skole, tog året efter Anden Eksamen og studerede en tid lang til juridisk eksamen. 1838 blev han redaktør af Aalborg Stiftstidende og var 1841-47 tillige boghandler i Aalborg. For at kunne ægte sin farbroders enke, der var medudgiver af bladet, gik han 1841 over til kristendommen, dog kun på skrømt, og fik 1845 selv bevilling på at være bogtrykker samt var nu medudgiver indtil sin død. Bladet blev under hans ledelse mere selvstændigt redigeret, end provinsbladene den gang i reglen var, og det vandt efterhånden stor indflydelse i Vendsyssel; men hans sprog var tit svulstigt og skruet. Han udgav desuden et par underholdende tidsskrifter, Læsekabinettet (1841-42, 3 bind) og Nyeste Aftenpost (1849), samt Almindelig dansk Landbotidende (1846). 1844-46 samt på ny 1860 var han borgerrepræsentant og virkede både i denne stilling og som redaktør ivrig for alle kommunale fremskridt. Han var 1858 medlem af en komité for at oprette dampskibsfart til Nørresundby – et spørgsmål, han allerede 1844 havde været med at rejse –, og herfra udvikledes snart planen til en pontonbro. Desuden gav han i 1840'erne stødet til udvikling af postvæsenet i Jylland og var 1846-47 medlem af bestyrelsen for amtets landboforening.

Politiker

1844 valgtes han til den jyske stænderforsamling og gav møde her i 3 samlinger, 1844-48; i den sidste stod han alene i kampen mod kongevalg til Den Grundlovgivende Rigsforsamling. Også til denne blev han valgt i Voldumkredsen (Randers Amts 6. kreds) og var medlem af dens finansudvalg; han stod uden for partierne, men hældede mest til venstre side. Han talte for ét kammer, valgt ved almindelig valgret og hemmelig afstemning, samt for suspensivt veto, men tillige for embedsmændenes uafhængighed. 1849-1854 var Rée medlem af Folketinget, stadig valgt ved kåring, først for Aalborg Amts 3., siden for 5. kreds. Han tog ikke ringe del i forhandlingerne og i udvalgsarbejdet om økonomiske spørgsmål – var i de 2 første samlinger medlem af Finansudvalget – og tog ordet for progressiv indkomstskat, for salg af De vestindiske Øer og for opgivelse af Porcelænsfabrikken og Stutteriet. Som ivrig helstatsmand støttede han 1853-54 ministeriet Ørsted, selv hvor det havde hele tinget imod sig. 1864-66 sad han igen i Folketinget, 1865-66 tillige i Rigsrådets Folketing; han stemte her både for C.C.V. Nyholms og for C.S. Kleins forslag om Landstingets sammensætning og for den gennemsete Grundlov, medens han i Rigsdagen kæmpede imod den. Endelig blev han 1866 valgt til Landstinget, men måtte 1867 som sindssyg opgive sit sæde. Han døde 13. november 1868 på Aarhus Sindssygeanstalt og jordfæstedes på den jødiske kirkegård.

Han havde 28. august 1841 ægtet Julie Rée, f. Hinrichsen (1812 – 11. april 1845), datter af en købmand Hinrichsen i Schwerin, og 24. april 1853 Anne Marie Seedorff (1. maj 1835 – ), datter af redaktør Nicolaus Seedorff i Odense (1808-1854).

Litteratur

• Emil Elberling, "Bernhard Rée", i: C.F. Bricka (red.), Dansk Biografisk Lexikon, København: Gyldendal 1887-1905.
• Thomas Hansen Erslew, Almindeligt Forfatter-Lexicon for Kongeriget Danmark med tilhørende Bilande fra 1814.
• Frederik Barfod, Dansk Rigsdagskalender.

Eksterne henvisninger

• Bernhard Rée på gravsted.dk